Sådan, Mirthe og Matilde. De to dygtige piger fra 8.A på Ansgarskolen Vadehav i Ribe har lavet så god en podcast, at den var blandt de tre bedste til DM i Skolepodcast.
Blandt hele 5000 elever havde dommerpanelet nomineret pigernes podcast til prisen for bedste faktionspodcast i udskolingen, og det er et kæmpe skulderklap til deres spændende fortælling om mordet på den amerikanske teenager Ava Wood. Lige som resten af klassen har Mirthe og Mathilde har gravet sig dybt ned i researchen under deres tema "Den yderste grænse", og de har været begejstrede for at arbejde med podcast.
I det hele taget er podcasts geniale i undervisningen, lyder det fra 8.A's lærer. Her kan eleverne nemlig udfolde deres kreative sider og bringe fantasien i spil, når de lader den mundtlige fortælling og lyddesignet danne billeder for lytteren.
Desværre løb Mirthe og Matilde ikke med førstepladsen, men det er da mega sejt at være i top 3. Og de to piger melder klar igen til næste års DM i skolepodcast.